Emil Behrens
Født: 17-9-1907 i København
Død: 2-11-1974 (67 år)
Gravsted: Holmens Kirke - Østerbro

Biografi
Emil Behrens, advokat, der var søn af forfatter, redaktør Carl Johan Behrens (18-04-1867 - 26-04-1946) og Astrid Poulsen (24-07-1875 - 08-03-1957), læste som ung student litteraturhistorie og gik fra 1933 ind i skuespillerfaget. Han nåede som elev at spille nogle fremtrædende roller, bl.a. i Holger Drachmanns "Renæssance", der gik på Riddersalen med Adam Poulsen, Grethe Bendix, Edouard Mielche og Helge Rungwald. Desuden medvirkede han i 1933 i "Komtesse Cathleen" og i 1937 i Shakespeares "Marcus Antonius". Ved Højesteret tabte han en sag i et forsøg på at få Skuespillerforbundet til at anerkende optagelse som medlem. Under krigen forlod han teatret fordi mulighederne var små. Han blev senere uddannet som jurist og ansat som sagførerfuldmægtig. Emil Behrens blev den 9. december 1951 gift hos sognefogden i St. Magleby med defektrice Grete Broust (f. 29-08-1915). Han blev den 12. november 1974 begravet fra Villingerød Kirke i Nordsjælland.