Christel Frost
Født: 8-1-1928 i Århus
Død: 20-2-1988 (60 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg

Billede af Christel Frost
Biografi
Christel Frost blev i efteråret 1954 engageret hos Bjarne Forchhammer på Aalborg Teater, hvor hun spillede Fru Sirelli i "Alle har ret", modehandlersken i "Ulrica", Sofus' kone i "Kærlighed" og Indfødt i "Det lille Tehus". Derefter var hun i 1957 på turné med Kay Abrahamsen, hvor hun spillede ung pige i "Dollarprinsessen" og Käthie m.fl. i "Sommer i Tyrol". Året efter havde hun roller i "Der var engang" på Axel Illum's Turné , hvor hun også i 1959 spillede Mabel i "Fra bord til bord". Christel Frost var i perioden fra 1959 til 1961 knyttet til Røde Kro Teater, hvor hun medvirkede i en lang række forestillinger - "Hurra en dreng" (1959), "Den ny husassistent" (1959), "Brødrene Østermans huskors" (1960), "Christianshavn" (1960), "Min lille model" (1960), "Far skal giftes" (1960-61), "Den spanske flue" (1960-61), "Flammedanserinden" (1961) og "Sjuske Dorthe" (1961). I 1962 spillede hun Bubbles i "Hvem er Sylvia" hos Axel Illum og i 1964 medvirkede hun på Landsskolescenen som første adelsdame i "Den røde pimpernel". Samme sted havde hun også roller som første dame i "Det lille tehus" og Nerine i "Scapins rævestreger" og hun virkede samtidig i funktionen som suffløse. Denne funktion varetog hun også i kortere tid henholdsvis på Det ny Teater og på TV-Teatret. Hun var senere tilknyttet Inga Juul's Børneteater. Da rollerne blev færre og færre forlod hun teaterverdenen og var i en årrække servitrice i etablissementet Vin og Ølgod i det indre København.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Røde Kro Teater 1960