Evy Norlund
Født: 3-4-1938 (85 år) i København

Billede af Evy Norlund
Biografi
Evy Norlund, der var damefrisørelev, mødte i 1957 datidens hotte unge filmhelt Klaus Pagh, som hun i en kort overgang var kæreste med. Han sørgede for at hun blev fotomodel hos Guldbrandsen, fik hende ud hos Stig Lommer som Lommer-pige og meldte hende til Miss Danmark-konkurrencen. Hun gik også på en modeskole, hvor hun lærte at føre sig som mannequin. Evy Norlund blev således hvirvlet ind i jet-set-livet og sås ofte på mælke- og soda-baren Willi's Place i København. I 1958 gjorde hun Parmagade på Amager berømt i hele Danmark, da hun af Freddy Albeck blev udråbt til Miss Danmark på Marienlyst i Helsingør. Hun rejste i 1959 til Hollywood og deltog i konkurrencen om titlen som Miss Universe men vandt ikke konkurrencen. Som en sidegevinst fik hun tilbudt en hovedrolle i cirkusfilmen "The Flying Fontaines" og i studierne mødte hun den amerikanske instruktør og skuespiller James Darren (08-06-1936) (kendt fra "Navarones Kanoner"), som hun giftede sig med den 6. februar 1960 i det lille Vor Frue Kapel ved den romersk-katolske domkirke St. Patrick på Femte Avenue i New York. Senere trak Evy Norlund sig helt ud af rampelyset.


Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
De flyvende djævle (1959)Suzanne Fontaine