Ulrikke Juul Bondo
Født: 25-7-1967 (56 år) i Gentofte

Biografi
Ulrikke Juul Bondo, der er datter af operasanger Niels Juul Bondo (f. 12-10-1924) og kostumier Lene de Fine Licht, blev castet til rollen som Kirsten i Bille Augusts film "Zappa" og fik i forlængelse heraf også rollen som Kirsten i "Tro, håb og kærlighed". I 1988 havde hun tillige en mindre rolle i den engelske film "Yellow Pages", der bl.a. blev optaget i København, ligesom hun medvirkede i et par reklamefilm. I en kort periode arbejdede hun med reklame og som PR-medarbejder (bl.a. på Metronome Film med filmen "Det skaldede spøgelse") – og blev senere uddannet som merkonom i markedsføring – men har hovedsagelig ernæret sig som oversætter af tv og bøger og som børnebogsredaktør (Forlaget Carlsen). I 2005 stiftede hun eget forlag, Bogbryggeriet, siden Forlaget Bolden, som beskæftiger sig med produktion og udgivelse af børnebøger til det danske og skandinaviske marked.


Har medvirket i følgende 2 film:
Zappa (1983)Kirsten
Tro, håb og kærlighed (1984)Kirsten

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Yellow Pages (1988)

Har arbejdet med følgende 1 film:
Det skaldede spøgelse (1992)PR