toplogo

Werner Thaysen

Werner Thaysen
Født: 29. April 1914 i Frederiksberg.
Død: 11. Januar 2004

Werner Hess Thaysen havde ikke teaterblod i årene. Hans far var grosserer og farbroderen var overlæge på Elisabeth-søstrenes hospital på Amager. Efter skoletiden på Haslev Gymnasium begyndte han som klipper på Palladium hos Alice O'Fredericks og Lau Lauritzen, mens de lavede "Barken Margrethe" og "Ud i den kolde sne". Da teatret trak opsøgte han Holger Gabrielsen, der opmuntrede ham, så han blev elev hos Albert Luther. Werner Thaysen var i sæsonen 1937-38 engageret ved Odense Teater, hvor han udførte flere mindre roller. Efter turnéer i provinsen fik han sin københavnske debut da han på Frederiksberg Teater i tre aftener spillede Simon Bliss i "Høfeber" i stedet for Eigil Reimers. Han var tilknyttet Frederiksberg Teater 1940-42 og Falkonerteatret i Rialto 1943-44, hvor han bl.a. medvirkede i "Spøgelsestoget". I 1952 medvirkede han i forestillingen "Slap af" på ABC-Teatret. Werner Thaysen blev den 19. marts 1952 gift på Søllerød Rådhus med Ingrid Tegner (f. 24-12-1918)

Har medvirket i følgende 3 film, som er i denne database:
Tag til Rønneby kro (1941)
To som elsker hinanden (1944)
Ved Kongelunden (1953)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
A.B.C. revyerne 1953
Dagmar Revyen 1954
Hornbæk Revyen 1941

Har medvirket i følgende 1 udenlandske film:
Kvinnan som försvann (1949)

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm