Niels Andersen
Født: 1-2-1950 (74 år)

Biografi
Niels Andersen blev uddannet som byggetekniker i 1970 og blev indfanget af teaterlivet, da han i 1971 var militærnægter og blev tilknyttet det turnérende gruppeteater Jomfru Ane Teater i Aalborg. Han var skuespiller på teatret 1971-73, men overtog senere planlægning af turnéer og pladeudgivelser - efter at teaterkollektivet også havde inddraget forskellige musikere. Han var administrator 1973-77, 1979-86 og leder 1992-95. I en pause fra Jomfru Ane Teatret høstede han administrativ erfaring som leder af kulturhuset Multi Maren i Aalborg, men vendte tilbage til Jomfru Ane Teatret, hvor han virkede indtil ansættelsen som teaterleder for Svalegangen i Århus, - kun afbrudt af tre års arbejde 1987-91 som leder af Vendsyssel Egnsteater i Hjørring. Fra 1995 til 2010 var han en succesfuld teaterleder af Svalegangen i Århus. Niels Andersen har siddet i et hav af bestyrelser, arbejdsgrupper og tænketanke i det århusianske kulturliv og har bidraget til en lang række af byens kulturtilbud bl.a. den internationale teaterfestival ILT. Desuden har han været i følgegruppen for dramatikeruddannelsen samt været konsulent i teaterverdenen. Niels Andersen modtog i 2006 Danmarks Teaterforenings Hæderspris.


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Grund(tv)ig til tjeneste (1987)Instruktion