Steen Flensmark
Født: 4-7-1946 (77 år) i Frederiksberg

Billede af Steen Flensmark Billede af Steen Flensmark
Biografi
Steen Flensmark, der er søn af sekretær, cand.jur. Hans Eyvind Ejs og hustru Else Petersen (navneændring til Flensmark i 1958), blev efter en teaterforestilling på sin skole prøvefilmet hos Nordisk Film og blandt mange drenge valgt til hovedrollen som Flemming i filmen "Flemming og Kvik". Steen Flensmark, der iøvrigt i en periode gik på forfatteren Gunnar Jørgensen's skole i Hellerup, leverede et forbavsende godt spil i ungdomsfilmen. Året efter blev den efterfulgt af "Flemming på kostskole" og i 1962 fik han en rolle sammen med Gitte Hænning i filmen "Prinsesse for en dag". Han medvirkede desuden i en trafiksikkerhedsfilm på Johan Jacobsens filmatelier Flamingo Studio i Nærum. Steen Flensmark blev siden officer i Livgarden og uddannet som pilot. Han har fløjet siden 1976 og var senest ansat i Flyvevåbnet inden han efter næsten 43 år i forsvaret gik på pension som 60 årig.


Har medvirket i følgende 3 film:
Flemming og Kvik (1960)Flemming Holm
Flemming på kostskole (1961)Flemming Holm
Prinsesse for en dag (1962)Ole - Maj's klassekammarat