toplogo

Arne Lundemann

Født: 4. Februar 1947 i Nyborg.

Arne Lundemann deltog allerede som dreng i lokale amatørkonkurrencer inden han i 1965 blev udlært som kok på Hotel Nyborg Strand. Samme år forpagtede han den kendte Nyborg restaurant Danehofkroen, hvor han de næste 5 år var krofar. I 1965 debuterede han på Nyborg Voldspil i rollen som Leopold i operetten "Sommer i Tyrol". Efter en lang række forestillinger på Nyborg Vold bl.a. "Oklahoma", "Zigeunerbaronen", "Grevinde Maritza" og "Frk. Nitouche" og efter operetteturné i England og Tyskland blev han i 1970 hentet til Odense Teater, hvor han spillede rollen som Porthos i "De tre musketerer". Gennem årene har han siden på Odense Teater spillet i et bredt repertoire og har desuden gæstespillet flere gange på Aalborg Teater, Aveny og Nørrebros Teater. Som solist og entertainer har han optrådt ved utallige firma- og byfester over det ganske land. Desuden har han været topnavnet i hustruen Gittes sommerkabareter først i Kerteminde og siden i Nyborg, ligesom han har spillet med i sommerrevyerne i "Rottefælden" i Svendborg, på Menstrup Kro, i Vinterrevyen i Aalborghallen samt i Hurup Revyen. Han har også medvirket i en masse underholdningsprogammer på TV bl.a. "Gæt og Grimasser" samt i TV Teatret med bl.a. "Komedie i Grænselandet", "Brand i bordellet" og "Syg og munter". På pladeindspilninger har han bl.a. medvirket på "En aften i Lorry". Han er far til skuespilleren André Lundemann.

Har medvirket i følgende 1 film, som er i denne database:
Roser og persille (Tango for tre) (1993)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Aalborg Vinterrevy 2002
Cabaretten i Kerteminde 1995
Cirkusrevyen 1974
Fredericia Revyen 1986
Kerteminderevyen 1984 1985 1986 1987 1988 1990 1991 1992 1994
Limfjordsrevyen 2011
Museumsfærgen, Nyborg 1998
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1972 1973 2001 2002 2003 2004 2005

Link til yderligere info:
http://www.arne-lundemann.dk
Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm