Lilly Lensfeldt
Født: 2-11-1954 (69 år) i Brønshøj

Biografi
Lilly H.M. Lensfeldt, der er balletuddannet, var gennem 4 år ansat på et teater i Østrig inden hun i slutningen af 1970erne fik til opgave at lave koreografi til Silkeborg Revyen. Derigennem kom hun også selv til at optræde på scenen som skuespiller. I 1980 medvirkede hun i Sommervarieté 80 på Hotel La Strada ved Silkeborgsøerne og var derefter i to sæsonen 1982 og 1983 med i Holstebro Revyen. Siden har hun medvirket i flere andre revyer bl.a. Rottefælden i Svendborg. Hun har desuden arbejdet for Studio 73-scenen i Vejen, Voldspillene i Nyborg og iscenesatte i 2001 "Frk. Nitouche" for Kolding Festspil. Hun har også været med i cabaret-virksomhed i Bogense og Svendborg og har i en årrække stået for instruktion og koreografi af Thurø Revyen. Endelig har Lilly Lensfeldt undervist på Odense Teaters elevskole og instrueret adskillige musicals.


Har medvirket i følgende 5 revyer:
Holstebro-revyen 1982 1983
Odense Vinterrevy 1984
Silkeborg Sommerteater 1980
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1984

Har arbejdet med følgende 3 revyer:
Holstebro-revyen (1982)Koreografi
Holstebro-revyen (1983)Koreografi
Et gok i nø'n (1984)Koreografi