Margareta Fahlén
Født: 8-6-1918 i Sollefteå, Sverige
Død: 28-10-1978 (60 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Den svenske skuespillerinde Margareta Fahlén var datter af skolelærer Olof Fahlén og hustru, født Holmberg og voksede op i Uppsala. Efter skolen arbejdede hun ved bankinspektionen i Stockholm og tog samtidig teaterlektioner hos Calle Flygare og debuterede på Scalateatern. Hun havde mindre filmroller inden hun i 1944 kom på Dramatens elevskole, og fik sit gennembrud som Kristina i "Påsk", Hun slog for alvor igennem i 1947 i rollen som som Helga i "Husmandstøsen". Hun havde derefter en kort men rig karriere i svensk film i slutningen af 1940erne og begyndelsen af 1950erne inden hun den 31. maj 1955 giftede sig i Svenska Gustafskyrkan i København med den danske skuespiller Poul Reichhardt og flyttede til Danmark. I 1956 vendte hun sporadisk tilbage til Sverige da hun turnerede med Riksteatern og 1957 havde et gæstespil i Trondhjem. Efter skilsmissen fra Poul Reichhardt i 1963 levede hun et mere tilbagetrukket liv og arbejdede som lægesekretær. Margareta Fahlén havde bl.a. filmroller i "Pigen og løjtnanten" (1946), "Kvinna i vitt" (1949) og "Starkare än lagen" (1951).


Har medvirket i følgende 1 film:
Kispus (1956)Skuespillerens kone