toplogo
Café Bommen på Amager


Café Bommen var opkaldt efter det bomhus, hvorfra man fra 1790 opkrævede bompenge for stort set al trafik til og fra Amager. Bomhuset lå først hvor Svinget munder ud i Amagerbrogade, dengang Amager Landevej, men blev i 1876 flyttet ud til stadens grænse, ved hjørnet af Vor Frelsers Kirkegård.

Huset blev opført i 1860 af købmand Anton Perber Slager, som i 1859 havde købt hjørnegrundene ved Nygade, senere Sverrigsgade. Han opførte også en fire-etages lejekaserne på sydhjørnet, og sammen med nybyggede ejendomme på hjørnet af Brigadevej, udgjorde de den første egentlige bymæssige bebyggelse i Sundbyerne.

Området var tidligere en del af Den Kongelige Veterinære Skoles Botaniske Have og huset bag Bommen siges at stamme fra den tid. Café Bommen kunne føre sin historie tilbage til 1890erne og var således et af Amagers ældste værtshuse - også kaldet en "ølstue".

Café Bommen lukkede for sidste gang den 17. december 2005 og værthuset blev derefter nedrevet januar - februar 2006.

En vis berømmelse fik Café Bommen ved optagelserne i 1999 til TV-serien "Edderkoppen". Både interiør facade og lidt af Sverrigsgade var et par aftener omdannet til studie, med lys og lamper, gamle biler og en køreskinne til kameraerne. Disse aftner var stedet omdøbt til "Café Kronborg". (Kilde: www.sundbylokalhistorie.dk)

Copyright på billederne: Flemming Lamberth





Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier, som er beskrevet i denne database:
Edderkoppen

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm