toplogo
Frilandsmuseet, Sorgenfri

Dette godt 35 hektar store frilandsmuseum med gamle bondegårde og andre landbobygninger har indgang fra Kongevejen. På museet er der ofte aktiviteter og demonstration af gamle håndværk. De omkring halvtreds gamle bygningsanlæg - gårde, møller m.v. - stammer ikke blot fra det egentlige Danmark, men også fra Færøerne og fra gamle danske områder i Sydslesvig og Sverige. Bygningerne er fordelt over et stort område, så nogle ligger frit, mens andre er samlet i en landsby. Blandt de mange bygninger er Fuglevad Vindmølle fra 1832, der står på sin oprindelige plads ved Mølleåen.

Kilde: "Oplev København - og omegn".


Frilandsmuseet er et af verdens ældste og største af sin art. Det blev grundlagt af rigsantikvar Bernhard Olsen i 1897 i Kongens Have i København, men flyttede i 1901 til Sorgenfri nord for København. Ideen med Frilandsmuseet var at skabe en forståelse for dansk folkekultur og ikke mindst den landlige del af slagsen. Efter at være flyttet til Sorgenfri kunne Olsen realisere et bygningsmuseum, der især bestod af huse fra Skåne og Sydslesvig. Frilandsmuseet blev et godt supplement til Nationalmuseets samlinger og voksede sig efterhånden stort. Mange af de lokale bygningstyper blev opført, og i 1905 kom også et færøsk hus til. Flytningen af de hundrede år gamle huse var besværlig og krævede omhu, men med tiden blev metoderne bedre og de praktiske genopførelsesproblemer mindre.

Kilde: Danmarkshistoriens steder.


Baggården til radiofabrikken Bella i tv-serien "Krøniken" blev optaget på den bageste gårdsplads på Nationalmuseets bygninger i Brede. Kai-Holgers Bella-fabrik, som er et omdrejningspunkt for hele serien, men i virkeligheden er en del af den tidligere Brede Klædefabrik, der i dag ejes af Nationalmuseet. De grove, gråpudsede bygninger, der danner radiofabrikkens ydre kulisser, udgør sammen med resten af Klædefabrikken ved Mølleåen ét af Danmarks bedst bevarede industrimiljøer, hvis historie går helt tilbage til starten af 1800-tallet. Bella-bygningerne, der stammer fra fabrikkens udvidelse i begyndelsen af 1900-tallet, hører til blandt Danmarks tidligste fabriksbygninger i jernbeton.


Scener til filmen "Naar bønder elsker" er optaget på Truegården på Frilandsmuseet ved Lyngby nord for København. (Kilde: Billed-Bladet 25. august 1942 nr. 34)

Scenen hvor Lille-Per åbner døren ind til koen og synger om den i "Hej for dig og hej for mig" i filmen "Far til fire i sneen", blev optaget om sommeren ved Hallandsgården på Frilandsmuseet, som til lejligheden var sprøjtet til med skum for at give en illusion af sne og vinter.


Scenen i filmen "Kufferten", hvor Paul Hüttel ligger i almuesengen, og de to helt unge skuespillere Aske Svane Qvist og Helena Quist Kristensen er hoppet i det gamle tøj er optaget på Frilandsmuseet (Kilde: Lyngby-Tårbæk Lokalavis)







Denne lokation er blevet brugt i følgende 7 film, som er beskrevet i denne database:
Præsten i Vejlby - 1931 (1931)
Naar bønder elsker (1942)
Far til fire i sneen (1954)
Gøngehøvdingen (1961)
Bejleren - en jysk røverhistorie (1975)
Ørnens øje (1997)
Kufferten (2012)

Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier, som er beskrevet i denne database:
Krøniken

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm