toplogo
Anes Hus ved Bøgeholm Sø

Ved Bøgeholm Sø ligger Anes Hus - et lille stråtækt hus, der for år tilbage var arbejderbolig under Kronborg Geværfabrik. Ingen ved hvornår huset er opført, men i 1768 overtog Schimmelmann huset. Det lille hus har haft flere navne: "Bøgeholm Hus", "Skomagerhus" og "Plantagehus". At det lokalt er bedst kendt som "Anes Hus", skyldes 1800 tallets største kvindelige skuespiller Johanne Luise Heiberg. Sammen med sin mand, digteren Johan Ludvig Heiberg, tilbragte fru Heiberg sommeren 1847 på kroen i Hellebæk. I sine memoirer "Et Liv genoplivet i Erindringen", skildrer hun i begejstrede vendinger Hellebæk og omegn, og fortæller levende og engageret om sit møde med "Gamle Ane". De to kom i snak, og over sommeren opstod der et ejendommeligt venskab mellem den forfinede bybo og feterede skuespiller, og den fattige, stovte landarbejderkone.

I 1946 blev Hellebæk Gods (Det grevelige Schimmelmannske Fideikommis) konfiskeret af staten. I 1953 blev "Anes Hus" sammen med skoven overført til Statsskovbruget - nu Skov- og Naturstyrelsen.

Huset var i en årrække lejet ud til private. I 1999 lod Skov - og Naturstyrelsen huset forsyne med nyt stråtag og i 2000 blev huset udlejet til Selskabet til Anes Hus Bevarelse, som har istandsat huset for omkring 3/4 million kroner. Det står nu som et landarbejder hus fra omkring år 1900 med tilsvarende indretning.

I sommermånederne vises huset meget gerne frem.


En af de centrale scener i "Ved vejen" foregår i Anes Hus ved Bøgeholm Sø, hvor Tammi Øst, Ole Ernst, Kurt Ravn med flere er på skovtur.

Naturstyrelsen oplyser at scener til filmen "Ved Vejen" blev optaget ved Bøgeholm Sø og Anes Hus i Hellebæk Skov.

www.aneshus.dk


Foto Copyright Erik Trolle





Denne lokation er blevet brugt i følgende 1 film, som er beskrevet i denne database:
Ved vejen (1988)

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm