Charlottenlund Slot

2920 Charlottenlund

Charlottenlund Slot

er opført til - og opkaldt efter - Christian VI's søster prinsesse Charlotte Amalie i 1731-33, formentlig af arkitekten Johan Cornelius Krieger under ingeniørofficeren H.H. Scheels ledelse. I virkeligheden var det ikke et nyt slot, men en ombygning og udvidelse af et ældre lystslot, kaldet Gyldenlund.

I en lang årrække i 1800-tallet beboedes slottet af prinsesse Louise Charlotte og landgreve Vilhelm af Hessen, indtil kronprinseparret Frederik VIII og Louise rykkede ind i 1869. De lod arkitekten Ferdinand Meldahl forestå en radikal ændring af slottet i 1880-81: Slottet blev forlænget med to fag og forsynet med to tværfløje og en kuppel med lanterne. Barokslottet skiftede helt karakter og fremstod nu i fransk renaissancestil. I 1883 opførte Meldahl yderligere en kavalerbygning og en økonomibygning langs Jægersborg Allé.

Såvel Christian X som hans bror prins Carl, der blev valgt til konge af Norge som kong Håkon i 1905, blev født på Charlottenlund Slot. Enkedronning Louise boede her til sin død i 1926. I 1935 udgik slottet af kongefamilien benyttelse og blev indrettet til brug for Danmarks Fiskeri- og Hav-undersøgelser, der flyttede ind året efter.

Charlottenlund Slot ejes af Staten ved Slots- og Ejendomsstyrelsen og benyttes af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.



I tv-serien "2900 Happiness" er det Michael Von Stjernes Gods.





Denne lokation er blevet brugt i følgende film
April (1963)
Tre små piger (1966)
Romantik på sengekanten (1973)
Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier
2900 Happiness