Birgitte Raaberg
Født: 26-9-1954 i Frederiksberg

Biografi
Birgitte Raaberg, skuespiller, kommunikationsvejleder og forfatter, er datter af den københavnske murermester Ingvor Raaberg (død 1981) og hustru Ruth Sørensen. Hun blev uddannet på Århus Teaters skuespillerskole fra 1978 til 1981 og debuterede her som Præste-Lise-Alice i "Giraffen i New Orleans". Hun vakte opmærksomhed i en mindre rolle i "Da jazzen kom til byen" og fik siden en lang række roller i musicals, lystspil og farcer på vekslende teatre. Hun spillede bl.a. Audrey i "Skrækbutikken", Jannie i "Rocky Horror Show", Sarah Brown i "Guys & Dolls" og Eponine i "Les Misérables" på Østre Gasværk. På TV har hun bl.a. medvirket i TV-serien "Hotellet", ligesom hun i 26 afsnit var Peter Schrøders hustru i familieserien "Madsen & Co.". Birgitte Raaberg har modtaget en Bodil for rollen som Susan Himmelblå i "Midt om natten"en Bodil for bedste birolle i "Riget II". I årene 1984-1986 var hun medarbejder i forbrugerprogrammet "Kikkerten". Hun blev i 1986 gift med tv-producer Bill Rathje (16-05-1952), men efter skilsmisse blev hun i 2004 ved en indiansk ceremoni gift med den 19 år yngre produktionschef på Bellevue Teatret Troels Frydensberg. Siden blev parret i 2007 gift på rådhuset.


Priser:
Bodil for Bedste kvindelige birolle  i filmen Midt om natten (1984)
Bodil for Bedste kvindelige birolle  i filmen Riget II (1998)

Bøger om Birgitte Raaberg:
Det du favner af Birgitte Raaberg

Link til yderligere info:
http://www.raaberg.com