toplogo

Amour

 klik for at se billeder
Klik på billedet
Erotisk lystspil.   Premiere 7/8-1970
Spilletid - 91 min. Farve vhs

info om folkene bag filmen

ekstra info om filmen

Beskrivelse:
HAN (Jaques Mauclair) og HUN (Ghita Nørby) sidder på deres 18 års bryllupsdag og mindes de mange skønne år, de har levet sammen. De har 2 børn – en søn på 17 og en datter på 16 år som de er tilfredse med, selv om de kan overraskes over deres trang til selvstændighed. Men denne aften sidder de ved det festligt dækkede middagsbord og drømmer…. HAN er selv hovedpersonen i sin drøm, som handler om krigeren Diderik (Svend Johansen) og den foregår i år 1200. Diderik har ikke megen forstand på kvinder. Han er gift med 18-årige Gundelil (Tine Bjerregaard). Hun er datter af hans fattige nabo. Diderik tror, at han, med trusler og andre grovheder, kan holde hende fra den 20-årige Kjartan (Ole Guldbrandsen). Gundelil forlader ham og flygter sammen med sin elsker. Diderik følger efter og indhenter dem. Med sig har han to karle (Andre Sallyman og Berd Jönsson) og en tjener (Helmer Johansen). Det ender med et voldsomt overfald, hvor den tro tjener dog forsøger at lægge sig imellem. Denne lille drøm ender ikke helt, som HAN har forestillet sig, at den vil gøre. Vi er nu tilbage hos HAM og HENDE i den hyggelige dagligstue. Han har fundet ud af, at vold ikke er nogen løsning. HUN er 40 år, har altid været sin mand tro. Hun antyder forsigtigt, at hvis en kvinde skal være sin mand utro, skal hun have en god grund til det. Lad os se hvad hun drømmer: (Her er også HUN selv hovedpersonen) Vi er i 1910. Den kokette Elisa er gift med den kejtede og blide hanrej (Jacques Mauclair), som forsøger alt for at holde på konen, men det lykkes ikke rigtigt for ham. Hun inviterer alt og alle i ægtesengen: Sin faste elsker (Ejner Hans Jensen), tyvene der stjæler sølvtøjet (Paul Hüttel og Eddie Karnil), kulmanden (Jesper Langberg), blikkenslageren (Dirch Passer), brandmajoren (Morten Grunwald) og politimesteren (Svend Erik Jensen). Alle disse herrer flintrer rundt mellem hinanden og gemmer sig under sengen og i skabet. De kommer til at tage det forkerte tøj på, og hele farcen ender med en lagkage, der ikke ender, hvor man måske venter det. Vi er tilbage hos HAM og HENDE, som i en stille sjæler betror hinanden, at de ind imellem drømmer om at være en anden, end den de er. Hun, der er blond, har en drøm om at være den mørkhårede Femme Fatale, som franskmændene gør stormkur til. HAN er gerne med på den spøg. Han har også drømt om at være den forførende og charmerende franskmand. Da han, frem af sin lomme, trækker en smuk Kamé-halskæde – en gave på bryllupsdagen – udbryder hun: ”Gud ved, hvor meget Amour den har oplevet?”. Vi er nu på vej ind i den tredje og sidste drøm: Vi møder den 20-årige smukke unge mand Philippe (Philippe Etesse) som, akkompagneret af den smukke mørke Constance (Nadine Alari), synger en smuk sang. Constance elsker sin mand Adolphe (Bernard Noël) og har ikke for vane at være ham utro. Vi befinder os i en smuk salon, hvor familie og venner sidder og lytter. Adolphe sidder selvsikkert og smiler. Senere lykkes det Philippe at møde Constance i parken, hvor han sidder for hendes fødder og læser digte for hende. Constances hjerter banker voldsomt. Adolphe tager på forretningsrejse, og fristelsen er for stor: Hun aftaler et nyt møde med Philippe og de ender i ægtesengen. I kareten får Adolphe en fornemmelse af, at han bør tage hjem igen. Han når hjem tids nok til at overvære, at Constance underviser Philippe i elskovens kunst. De tre små historier slutter i soveværelset. HAN sover alt for tidligt og HUN slukker sit lys med et vemodigt smil.

Medvirkende:
Ghita Nørby
Elisa
Jacques Mauclair
Elisas mand
Svend Johansen
Didrik
Tine Bjerregaard
Gundelil, Didriks kone
Ole Guldbrandsen
Kjartan, Gundelils elsker
André Sallyman
En karl
Bert Jönsson
En karl
Helmer Johansen
Ebbesen
Kim Meyer
Sønnen
Kirsten Lyngholm
Datteren
Ejnar Hans Jensen
Elisas elsker
Eddie Karnil
Tyv
Paul Hüttel
Tyv
Hans W. Petersen
Frisør
Geert Vindahl
Betjent
Ib Sørensen
Betjent
Jesper Langberg
Mand med kul
Karl Stegger
Konditor
Klaus Pagh
Brandmand
Kurt Andersen (Ben & Andy)
Brandmand
Lone Helmer
Blikkenslagerens kone
Morten Grunwald
Brandmajor
Carl Ottosen
Betjent
Ove Sprogøe
Gammel døv dame
Paul Hagen
Brandmand
Preben 'Basse' Nicolajsen
Betjent
Svend Erik Jensen
Politimester
Svend Krogh
Brandmand
Addy Lund
Kulmandens kone
Dirch Passer
Blikkenslager
Nadine Alari
Constance Vernon
Jaques-Francoise Zeller
Manden
Philippe Etesse
Philippe Despres
Monique Mauclair
Datter
Philippe Baron
Sønnen
Paul Mercey
Kusk
Paule Emanuele
Constances veninde
Robert Burnier
Gammel mand
Karine Jeantet
Lisette, tjenestepige
Lucienne Givry
Gammel dame
Bernard Noël
Alfred Vernon

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Amour bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm