Penge som græs
Komedie. 23/2-1948
77 min. Sort/hvid.

Beskrivelse
Vridsløselilles tunge fængselsport åbner sig og friheden vinker forude for falskmønteren P. Krone-Strøm (Peter Malberg). Han har udstået sin straf på 8 år, men mener selv, at det var justitsmord. Han hørte til den store skare der ikke kunne finde beskæftigelse i 30’ernes kriseår i Danmark. Hvorfor var der ikke bud efter ham og hans arbejdsvillige kammerater?. Svaret på dette spørgsmål søgte han i bøger og blade og ved at deltage i diverse møder og resultatet af hans spekulationer blev at da der var tilstrækkeligt med maskiner og råstoffer måtte det være penge der manglede for at få sat hjulene i sving. Og ville ikke andre skulle han nok afhjælpe den mangel. Når man tilmed er faglært kemigraf kunne man vel lave sin egen seddelpresse og trylle penge som græs. Som tænk så gjort. Hans sedler var kvalitetsarbejde og det varede en rum stund inden det blev opdaget og der blev sat en stopper for denne konkurrence til nationalbanken. I mellemtiden gav han penge ud til højre og venstre godt hjulpet af sin niece Anne-Marie (Helle Virkner). Men for at hans motiver ikke skulle blive misforstået vågede han omhyggeligt over at ingen af pengene blev givet ud for at klarer hans egne fornødenheder, men udelukkende hvor de kunne gavne produktion og omsætning, skaffe ledige hænder arbejde og skaffe glæde på anden vis. Det er derfor Krone-Strøm mener han var en samfundsvelgører og han vil nu kræve æresoprejsning. Studier i fængslet har bestyrket ham i hans teorier, men de er golde for han har manglet kontakten udenfor murene, og forholdene har fuldstændigt ændret sig i de år han har siddet isoleret. Nu er det ikke penge der mangler i samfundet men arbejdskraft og varer. På bladet X-Pressen hvor Krone-Strøm henvender sig om hjælp til at få oprejsning finder man at der er godt bladstof i historien og udstyrer Krone-Strøm med kapital ”Ledige Penge” som bladet har rigeligt af, så han på ny kan forsøge sine teorier i praksis. Medvirkende til at X-Pressen går i gang med eksperimentet er dog også at den unge journalist Per Blad (William Rosenberg) straks får sympati ikke kun for ideen men også i høj grad for Krone-Strøms niece Anne-Marie som nu er blevet en voksen smuk ung pige, og som ledsager sin onkel under besøget i bladhuset. Nu følger vi Krone-Strøms mærkelige oplevelser rundt om i Danmark som den er i dag. I stedet for den velsignelse han troede pengene vilde bringe er det ulykker der nu følger i hans spor. Længe holder han stædigt fast ved at han har ret i sin fortolkning af de økonomiske love, men til sidst brister troen for ham. Han ser sagens rette sammenhæng, velsignelse skabes ikke af penge, men af arbejde. Det er i produktionen værdierne ligger. Når pengemængden er for stor i forhold til varemængden må den sidste bringes op og den første ned. Atter engang prøver han at løse problemet på sin egen måde, og også det eksperiment er ved at bringe ham selv i fortræd på ny. Men, nå ja, omsider finder idealisten vejen ad hvilken han kan tjene almenvellet.
 


Medvirkende:
Peter MalbergP. Krone-Strøm - nationaløkonom
Helle VirknerAnne-Marie - hans niece
Svend BilleA. Vies - chefredaktør ved X-Pressen
William RosenbergP. Blad - medarbejder ved X-Pressen
Louis MelanderF.I. Nansen - administrator ved X-Pressen
Knud HeglundTællesen - kasserer ved X-Pressen
Lis LøwertSusanne - Anne-Maries veninde
Georg PhilippPennemann - kontorist
Anne-Marie WieheFru. Skure
Peer GuldbrandsenArthur Skure
Kjeld JacobsenBertel Skure
Viggo BrodthagenJuhl - vognmand
Valsø HolmHackelsen - fodermester
Christian EriksenBøgh - møbelhandler
Einar RosenbaumGuldkær - antikvitetshandler
Ellen Margrethe SteinRedaktionsvagt
Carl Johan HviidDirektør for skofabrik
Per BuckhøjSortbørshandler
Ove SprogøeJens Lyn, bud
Kirsten JessenBankkasserer
Karl JørgensenInspektør i fængslet
Vagn KramerAgitator
Conrad Eugén
Frida Budtz Müller
Arnold Ferslev
Arne Westermann
Jens Rasmussen
Hjalmar Madsen
Karen Beermann
John Hilbard

Kredits:
InstruktionSvend Methling
ManuskriptNiels Hoff
ManuskriptKristian Møller
MusikKai Normann Andersen
DekorationerBent Barfod
DekorationerChr. Hansen
DekorationerL. Mathiesen (Osvald L. Karms)
TonemesterBørge Hallenberg
DrejebogLeck Fischer
FotografVerner Jensen
ProduktionsselskabNordisk Film A/S
Fotograf assistentJørgen Skov
Dialog bearbejdelseLeck Fischer

Lokationer:
Politikens Hus

Filmen har sidst været vist på TV:
27/5-2007 på DK4   klik for at se flere
9/3-2007 på DK4
12/9-2006 på DK4
14/6-2006 på DK4
4/4-2006 på DK4
5/2-2006 på DK4
9/12-2005 på DK4
20/9-2005 på DK4