Beskrivelse
I et stort skotøjsmagasin bliver Erik Hansen (Pouel Kern) ekspederet af en sød ung og fiks pige Edith Bjørnfeldt (Lise Thomsen), som han hovedkulds forelsker sig i. Han overtaler hende til at gå med ham ud om aftenen. På en danserestaurant træffer de tilfældigt Ediths bror Willy Bjørnfeldt (Gunnar Lauring), københavner, og en af den tids smarte gå-ud-typer. Da Edith og hendes bror et øjeblik er alene ved bordet råder Willy hende til at gribe chancen, og gifte sig med Erik, og dermed sige farvel til skotøjsbranchen, som hænger hende langt ud af halsen. Edith lytter til sin erfarne bror, og inden længe bliver hun præsenteret i Eriks hjem. Eriks mor enkepastorinden (Ellen Margrethe Stein) tager uden betænkning sin kommende svigerdatter til sit hjerte, men hans søster lærerinden Marie (Beatrice Bonnesen) er mere tilbageholdende ikke mindst da Erik erklærer at det er hans agt at gifte sig med Edith hurtigst muligt. Men pengene er små, så efter adskillige overvejelser går Erik til en pengeudlåner, rentier Petter Engstrøm (Carl Alstrup) i Sankt Pedersstræde, han er en gammel usympatisk Ågerkarl af den værste slags, som med slesk elskværdighed imødekommer Eriks ønske om et lån på 1500 kr. mod at Willy optræder som endossent på vekslen. Brylluppet bliver fejret i enkepastorindens smukke hjem, og den lykkelige brudgom lover sin brud, at han vil gøre alt for at hun skal være lykkelig hele sit liv. Men snart melder den grå hverdag sig, og som månederne går, Eriks økonomiske vanskeligheder slider på de unges tilværelse, Ediths blide følelser vender sig til bitterhed og tvær utilfredshed. Erik slider energisk på sit arbejde, og påtager sig alt det ekstra arbejde han kan få for at klare alle skær, men skæbnen vil det anderledes. Efter 3 års forløb dukker rentier Engstrøm op i deres hjem, og kræver hele vekslen indfriet inden 2 dage. Erik beder ham indtrængende om udsættelse, men får kun et afvisende svar. Erik lover at møde op i Sankt Pederstræde hos Engstrøms. Erik er ude af sig selv, hvor skal han skaffe pengene fra? Efter en ophidset samtale med Edith, som slynger ham sin hån i ansigtet, ser han ingen anden udvej end at bede Willy om hjælp. Han opsøger ham i hans radioforretning og klager sin nød. Men Willy har imidlertid travlt, og beder Erik om at kikke hjem til ham om aftenen. Willy mener at han har fundet en ’smart’ løsning på Eriks problem. Der er en fuldmægtigstilling ledig i Eriks firma, valget står mellem Erik og Knud Alsbeck (Helge Kjærulff-Schmidt). Willy har opsnuset at Alsbeck engang har begået kassesvig, og nu foreslår han uden betænkning Erik til at skrive et anonymt brev til chefen med oplysning om denne ugerning. Erik vil under ingen omstændighed være med til en sådan gemenhed, men Willy sætter trumf på. Vil Erik ikke følge hans råd, må han selv klare Engstrøm. Edith som er vældig imponeret af sin smarte bror prøver med sin kvindlige charme at få Erik til at skrive brevet. Da Erik vil poste brevet møder han Marie, og efter deres samtale er det ham umuligt at sende brevet, i stedet river han det i små stykker. Det resulterer i et vældigt sammenstød mellem Edith, hendes bror Willy og Erik, som rasende går sin vej efter at have slynget sin svoger et hånligt ’Plebejer’ i ansigtet. Willy tager en grum hævn over fornærmelsen, han opsøger Engstrøm, og lover denne et nyt radioapperat hvis han lader Eriks veksel forfalde. Samme aften opsøger Erik, Engstrøm for at appellerer til hans bedre jeg, men der er ingen medlidenhed at hente, Engstrøm fortæller ham om Willys besøg og hvad der var blevet ham tilbudt, da kortslutter det for Erik. Han griber Engstrøm om halsen og kvæler ham. Engstrøms husholderske Thomasine bliver mistænkt for mordet, da hun kommer i forhør tilstår hun i sin desperation, at det er hende der har myrdet ham. Eriks samvittighed gnaver ham mere og mere, han ved hvad han har at gøre, og med tungt sind forlader han den kvinde som han har elsker overalt på jorden, og går den tunge gang til politistationen for at melde sig selv.