toplogo

Arvingen

 klik for at se billeder
Klik på billedet
 se filmprogram
Se filmprogram
Komedie.   Premiere 20/12-1954
Spilletid - 92 min. Sort/hvid dvdvhs

info om folkene bag filmen

info om optagelses sted

ekstra info om filmen

Beskrivelse:
På en af vore smukke, store herregårde - Borchholmgård - bor Godsejer Claus Borch (Gunnar Lauring). Han er enkemand og barnløs, rent officielt ihvert fald. Mens han er på rejse, ankommer Anders Jansen (Poul Reichhardt) til gården. Han medbringer et brev, som han er kommet i besiddelse af efter sin mors død. Det var moderens sidste ønske, at Anders skulle opsøge sin far og vise ham brevet, der beviser, at han er Claus Borchs søn. Anders er vokset op hos sin mor, der som ung var stuepige på godset. Siden Anders' fødsel har hun ernæret sig som syerske i en lille by, langt væk fra Borchholmgård. Hun har, som så mange ugifte mødre, fortalt Anders, at hans far var død for mange år siden. Anders får derfor sit livs overraskelse, da han får at vide, at hans far er spillevende, og er en rig mand uden livsarvinger. Anders har prøvet lidt af hvert. Han har bl.a. sejlet et par år som radiotelegrafist, men er egentlig uddannet ved landbruget. Det er altså ikke nogen "grøn dreng", der ankommer til Borchholmgård for at møde sin ukendte far. Den første Anders træffer, er den søde husholdningselev Lise (Astrid Villaume), der tror, at han kommer angående annoncen om stillingen som underforvalter. Anders får lyst til at studere sin far og forholdene på godset, uden at røbe sin identitet. Da han er kvalificeret, får han stillingen. Lise forelsker sig heftigt i ham, og han får hurtigt mange venner på godset. Godsforvalter Henriksen (Ib Schønberg) er en flink og jovial mand, der straks forstår at værdsætte Anders, trods dennes hidsige temperament, der er hans foreløbige eneste arv efter faderen. Forvalteren Ingolf Petersen (William Rosenberg) er imod Henriksens dispositioner, og da Claus Borch endelig vender hjem, prøver forvalteren at sætte Anders i et dårligt lys. Henriksen formår dog at gyde olie på vandene. Der går ikke lang tid, før Anders og godsejeren har deres første sammenstød. Igen lykkes det Henriksen at dæmpe gemytterne, så Anders slipper for at miste sin plads. Hans følelser for faderen er ikke blevet hjerteligere. Godsejeren inviterer en gammel ven Gerhard von Kipling (Arne Ove David) og hans familie til at holde ferie på godset. Datteren Else von Kipling (Nina Pens), er en piger, der hele sin barndom og ungdom har lidt under, at tilhøre en fornem - men fattig - gammel familie, der har halvsultet for at opretholde en vis levestandard. Else har sat sig et mål. Hun vil være godsejerfrue på Borchholmgård og hun lægger kraftigt an på Claus Borch, indtil det røbes, at Anders er hans søn. Efter det, koncentrerer hun sig om at erobre Anders, og det ser ud til at det vil lykkes for hende, til stor sorg for Lise. Der er imidlertid opstået et varmt venskab mellem den iltre godsejer og hans lige så hidsige søn. Den mere livserfarne Claus Borch gennemskuer Elses planer, som mere er dikteret af beregning end af følelser, og det lykkedes ham at få åbnet Anders' øjne og ordne sagen på bedste måde.

Medvirkende:
Gunnar Lauring
Godsejer Klaus Borch
Poul Reichhardt
Anders Jansen, underforvalter
Astrid Villaume
Lise Bruun, husholdningselev
Nina Pens Rode
Else von Kipping
Ingeborg Skov
Charlotte von Kipping
Arne-Ole David
Gerhard von Kipping
Ingolf David
Magnus von Kipping
Ib Schønberg
Godsforvalter Henriksen
William Rosenberg
Ingolf Petersen, forvalter
Paul Hagen
Mads Olsen, landarbejder
Karl Stegger
Anden maskinmester
Otto Møller Jensen
Jens, tjenestedreng
Marie Brink
Oline, Henriksens husbestyrerinde
Julie Grønlund
Hanne, husholdningselev
Agnes Phister-Andresen
Fru Holst, oldfrue
Knud Hallest
Kaptajn
Jon Iversen
Doktor Blom
Asta Esper Andersen
Fru Bruun, Lises mor
Carl Johan Hviid
Gårdejer Bruun, Lises far
Per Wiking
Staldkarl
Harald Holst
Kroejer
Emilie Nielsen
Kokkepigen
Birgit David
Tjenestepige
Mogens Juul
Gårdskarl
Gudrun Nim

Filmen har sidst været vist den 26-12-2011 på DK4.  vis alle gange

Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Arvingen bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm