toplogo

Cirkus Buster

 klik for at se billeder
Klik på billedet
Familiefilm.   Premiere 9/10-1961
Spilletid - 96 min. Farve dvdvhs

info om folkene bag filmen

ekstra info om filmen

Beskrivelse:
Cirkus Buster er kommet til byen. Det trækker store som små til sig. Det er med undrende øjne, man betragter den store aktivitet, der udfoldes ved rejsning af cirkusteltet. Direktør Buster (Buster Larsen) har trukket sig tilbage for at hvile sig, men han forstyrres gang på gang. Klovnen Viggo (Viggo Brodthagen) skal have forskud, og den unge smukke franske trapezkunstner Jasmine (Helle Virkner) er utilfreds med forretningsfører Hugo Molners (Palle Huld) placering af hendes vogn. Buster lover hende at tale med Molner. Buster er småforelsket i den smukke pige. Buster har helt overladt al regnskab til Molner, og ved forespørgsel, om der er penge til personalet, der ikke har fået løn, og til ham selv, der jo har mange penge tilgode. Molner svarer ham, at det nok skal gå alt sammen. Buster vil nemlig gerne betale sin gamle ven, direktør Holgersen (Mogens Brandt), nogle af de penge, han skylder ham. Cirkus har fået en hård konkurrent - fjernsynet. Det er svært at hamle op med. Cirkus Busters store trækplaster er deres kendte klovnenummer. Den fløjtende Bernhard (Bernhard Brasso), den hvide klovn Thorkild (Thorkild Lauritzen), den dumme Buster (Buster Larsen) og endelig Viggo - "Jeg skal skinne mig". Ikke engang de kan fylde cirkus halvt op. Mangel på tilskuer gi’r Jasmine en ide: Artisterne må finde på nye numre og yde deres bedste, for der igennem at få fulde huse. Jasmine har et nummer, som hun gerne vil vise ham, men det var nær gået galt, så Buster forbyder hende at udføre det. Jasmine træffer drengen Hans (Tommy Kenter), en lidt kejtet dreng, der er til grin i skolen. Hans træffer også Buster, der fortæller ham, at det sværeste i livet er at blive accepteret som menneske, selv om man er en "klovn". Jasmine laver en aftale med elefantdomptøren Tommy (Ole Wisborg) om, at hun vil lære ham fransk, hvis han vil lære hende dansk. De bliver forelsket i hinanden - alle mandfolkene i Cirkus er lidt forelsket i Jasmine. En dag Viggo spiser frokost på kroen, hører han Molner tale med en fremmed mand. Det viser sig at være Holgersen. Af samtalen fremgår det, at de to vil narre Cirkus fra Buster. Viggo iler hjem til Cirkus og fortæller, hvad han har hørt. Buster er rystet og fortvivlet. Hvis både Holgersen og Molner vil kræve deres tilgodehavende, er det en kendsgerning, at Cirkus er fallit og må lukke. Hans fortæller sine forældre, hvad der er ved at ske. I gymnastiksalen hvor drengene boltrer sig, trækker Hans sig tilbage. Lærer Jørgensen (Peter Marcell) mener, at drengene er så dygtige, at de kunne optræde med deres program. Hans får en ide og indvier Jørgensen i sin plan. Hans vil, sammen med kammeraterne, hjælpe Buster. Pigerne vil ikke stå tilbage for drengene, så der bliver stor aktivitet mellem børnene. Aviserne slår det stort op, og Hans er pludseligt blevet operationens midtpunkt. Molner informerer Holgersen om, hvad der er ved og ske. Han gi’r Molmer besked på at henvende sig til politiet og melde Cirkus for at udnytte mindreårige børn. Men uheldigvis for Molner er den vagthavende betjent Nielsen (Karl Stegger) Hans' far. Han forstår at trække anmeldelsen ud, så det bli'r for sent at stoppe forestillingen. Nielsen mener at genkende Molner, og ved nærmere eftersyn viser det sig, at han er efterlyst, bl. a i Tyskland, for forskellige lovovertrædelser. Den besynderlige cirkusforestilling bliver en stor succes, og Cirkus Buster bliver reddet. Holgersen får intet ud af sit baghold, og Molner må vandre den tunge tur i fængsel.

Medvirkende:
Buster Larsen
Buster - cirkusdirektør
Helle Virkner
Jasmine - trapezkunstner
Viggo Brodthagen
Viggo - 'Jeg skal skinne mig'
Torkil Lauritzen
Torkild - den hvide klovn
Bernard Brasso
Bernhard - den fløjtende klovn
Ole Wisborg
Tommy - elefantdomptør
Palle Huld
Hugo Molner - forretningsfører
Tommy Kenter
Hans Nielsen
Karl Stegger
Nielsen - overbetjent - Hans's far
Inger Stender
Fru Nielsen - Hans's mor
Peter Marcell
Jørgensen - gymnastiklærer
Bjørn Spiro
Reimuss - magiker
Henry Lohmann
Jensen - elefantpasser
Mogens Brandt
Holgersen - direktør
Jan Vilhelmsen
Dirigerer orkester og sludrer med drengene i staldene
Per Asboe Hansen
Dreng der hører om elefanter
Flemming Ahlberg
Dreng der hører om elefanter
Rigmor Laursen
Maria, Reimuss´kone
Minna Jørgensen
Tilskuer der må flytte sig
Else Kornerup
Lærerinde
Barbara Maria De las Mercedes Gómez Orbis
Artist
Benny Berdino
Jonglør
Jens Due
Stolt far til barn der optræder
Ejnar Hans Jensen
Cirkustjener
Finn Henriksen
Billetkøber og Civil politimand
Lillian Sjögren
Billetkøber
Jytte Berdino Olsen
Stand-in for Helle Virkner i trapez-numrene
Jesper Landing Larsen
Mini Buster
Jan Balling
Ridende cowboy-dreng
Paul Brasso
Mini Viggo

 
Jeg vil modtage en mail næste gang filmen Cirkus Buster bliver vist på TV


Log ind til min egen film liste

Oversigt Søg Mærkedage Quiz Vidste du Danske film på TV Lokationer TV-serier,Tegnefilm,Julekalendere,Stumfilm Nyt i databasen Om danskefilm